Presse: Finn Juhl prisen 2009

15.april 2009

Finn Juhl Prisen 2009

Finn Juhl Prisen 2009 gik til designeren Hans Sandgren Jakobsen

Hans Sandgren Jakobsen fik overrakt en smuk miniature af Finn Juhls Høvdingestol og 250.000,- kroner, da han den 12. maj modtog Finn Juhl Prisen på kunstmuseet Ordrupgaard.


”Hans Sandgren Jacobsen er en af dem, der forlænger og fornyer arven fra Wegner, Mogensen, Jalk, Kjærholm og Juul”, sagde forfatteren Christian Bundegaard, da han motiverede Wilhelm Hansen Fondens valg.


Valget faldt netop på Hans Sandgren Jakobsen, fordi hans møbler er konciperet med humor og udført med ynde, helt i mesterens ånd. Uanset om han høvler eller føler sig frem, gør han det med en respekt for opgaven og et engagement i materialet, der lever videre i det færdige møbel til langtidsholdbar glæde for os andre.   


Hans Sandgren Jakobsen er udlært møbelsnedker og rejste til Japan og USA for at videreuddanne sig. Han arbejdede i flere år på Nanna Ditzels tegnestue, inden han blev selvstændig.

Ordrupgaard viser frem til den 12. juni en mini-udstilling af et udvalg af Hans Sandgren Jakobsens design i museets café.


Tidligere modtagere af Finn Juhl Prisen

2003: Maya Lin
2004: Louise Cambell
2005: Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorentzen
2006: PP Møbler
2007: Cecilie Manz
2008: Erwan og Ronan Bouroullec

Ordrupgaard     Vilvordevej 110     2920   Charlottenlund     Telefon: 39 64 11 83 kl. 9.00-12.30     Fax: 39 64 10 05     Mail: ordrupgaard@ordrupgaard.dk     Kolofon & C