Edvard Munch på nerveklinik

Edvard Munchs ophold på en frederiksbergsk nerveklinik er omdrejningspunktet for udstillingens anden del

I august 1908 tog Edvard Munch til København. Hans mentale og fysiske tilstand var blevet forværret gennem de seneste år. Efter en voldsom svirretur oplevede han i oktober et komplet, fysisk kollaps og blev indlagt på neurologen dr. Daniel Jacobsons klinik på Kochsvej 21 på Frederiksberg. Først syv måneder senere, den 30. april 1909, kunne han rejse hjem rask.

Vitale Munch
På klinikken blev Munchs tilstand gradvis bedre. Det har kunsthistorikerne siden hen sporet i de malerier og grafiske værker, han skabte på klinikken. Opholdet blev et vendepunkt i hans kunst. I selvportrætterne ses nu en selvsikker næsten vitalistisk Munch, og i billederne af sygeplejerskerne er kvinden for første gang skildret mild og åben.

Tam læge
Dr. Jacobson har sikker set sin patient over skulderen og fulgt med sin hans fremgang også på dette område. Ved synet af Munchs store portræt af ham skal Jacobson have udtalt, at billedet var ”splittergalt”. Munch har forklaret, at billedet er en kommentar til situationen på klinikken. Her gik lægen omkring som ”en pave blandt hvidklædte sygeplejersker og os blege syge. Selv maden var hvid.” Og derfor fik Munch lyst til at sige noget og bad lægen stå model. ”Jeg satte ham ind, stor og skrævende i en ild af alle helvedets farver. Da bad han pænt for sig. Blev tam som en due”.

Fatale Tulla
Nutidens psykiatere har beskrevet Munchs tilstand som en akut psykose. Munch selv derimod mente, at sammenbruddet skyldtes dårlige nerver forårsaget af de forfølgelser, han mente, han havde været genstand for efter et forliste kærlighedsforhold til bohemekvinden Tulla Larsen. At det kom så vidt, skyldtes nok frem for alt Munchs omflakkende tilværelse og et for stort alkoholforbrug gennem mange år.

På Munchs tid var nervesvækkelse en folkesygdom, som i særlig grad ramte kunstnere og intellektuelle. Man var optaget af sindet, og psykologien som fag blomstrede. Kunstnere og intellektuelle flirtede med ’galskaben’ i deres kunst. Også i Munchs værker fra hans kriseår og fra tiden på klinikken findes en sådan flirten med galskaben, der må have vakt hans læges undren.