Peder Balkes biografi

1804-1826

Peder Balke blev født i 1804 på Helgøya på Hedemarken i Norge under yderst fattige kår. Han var faderløs og moderen ernærede sig og sine to sønner ved at spinde garn på storgårdene. I 1820 kom Balke i lære hos en håndværksmaler i sin hjembygd og kom til at tjene godt som hus- og dekorationsmaler.

 

1827-1831

For at slippe uden om militær værnepligt tog Peder Balke i 1827 til Christiania (det nuværende Oslo) for at søge en regulær håndværksuddannelse. Han kom i mesterlære hos maler og gravør Heinrich August Grosch og senere hos den danske dekorations- og kunstmaler Jens Funch. I 1829 tog han til Stockholm, hvor han fulgte undervisning på Kunstakademiet under den svenske landskabsmaler Carl Johan Fahlcrantz. I 1830 opholdt han sig en måned i København, hvor han besøgte Den Kongelige Malerisamling på Christiansborg Slot (nu Statens Museum for Kunst).

 

1832

I foråret 1832 sejlede Balke fra Trondheim til Nordkap og videre østover til Vardø og Vadsø. Rejsen, der foregik ombord på handels- og militærskibe, varede et halvt år. De skitser og tegninger, som Balke udførte undervejs, blev grundlaget for mange af hans senere malerier.

 

1833-1835

Sommeren 1833 tog Balke tilbage til sin hjemegn, hvor han udførte dekorationer fra gulv til loft i rum på storgårdene Vestre Balke, Dyhren, Billerud og Rognstad. Ideen med udsmykningerne var at præsentere Norge gennem landets skiftende og alsidige natur. I 1834 giftede han sig med Karen Eriksdatter Strand. De fik sammen otte børn, det første i 1835, det sidste i 1859.

 

1835-45

I 1835 rejste Balke over Berlin til Dresden, hvor han tilbragte fire måneder hos den norske landskabsmaler Johan Christian Dahl. Her mødte han også den tyske romantiker Caspar David Friedrich, hvis malerier skulle blive afgørende for ham – ikke mindst som tiden gik. De følgende år var præget af rejser, han udførte enkelte dekorationer og arbejdede med at gøre studier efter naturen. I 1843 opholdt han sig igen hos Dahl i Dresden. 

 

1845-47

I 1845 drog Balke til Paris, hvor han slog sig ned med sin familie indtil slutningen af 1847. Kort efter sin ankomst fik han audiens hos den franske konge, Louis-Philippe. I sin ungdom havde kongen besøgt Norge og rejst helt op til Nordkap, akkurat som Balke. Kongen købte 2 malerier og 26 malede skitser af Balke. De befinder sig i dag på Musée du Louvre.

 

1847-1856

Efter et længere ophold i Dresden og i London, hvor han kan have set malerier af J.M.W. Turner, slog Balke sig i 1850 ned i Christiania. Her kom han imidlertid i miskredit i det officielle kunstmiljø, hans malemåde blev omtalt som overfladisk og sjusket. Det kan være en del af grunden til, at hans arbejde som billedkunstner fremover kom til at foregå uden for offentlighedens søgelys. Den del af hans værker, der i dag er mest værdsat – herunder langt hovedparten af udstillingens værker – er malet i denne periode.

 

I Christiania sluttede Balke sig til den radikale, socialistiske arbejderbevægelse, thranitterne, anført af Marcus Thrane. Som del af sit sociale engagement fremsatte Balke i 1851 forslag om indførelse af en almen pensionsordning for arbejdere, enker og invalide på Marcus Thranes „Lilleting“. Ved siden af sit sociale engagement drev han fra 1852 en farvehandel i Christiania.

 

1856-1879

I 1856 købte Balke en stor grund i Aker, der dengang lå uden for Christianias bygrænse. Her byggede han et hus til sig selv og udstykkede resten af grunden til omkring 60 boliger for småkårsfamilier. Området blev i folkemunde kaldt ”Balkeby“. Balkes sociale byggeri vakte modstand hos overklassen i området og førte til heftige protester. I 1879 brændte Balkeby, også kunstnerens hus nedbrændte.

 

1879-1887

Det sidst daterede billede af Balke er fra 1879. Samme år fik han et slagtilfælde. Han døde 82 år gammel i 1887. Der blev trykt nekrologer i de norske aviser, hvor Balke blev mindet for sin politiske og sociale indsats. Det blev kort nævnt, at han for længe siden havde forsøgt sig som kunstmaler, men uden held. Først i 1914 fandt en begyndende anerkendelse sted med den første udstilling af hans værker, og i 1924 købte det norske nationalmuseum, dengang Nasjonalgalleriet, sit første billede.