Finn Juhl 100 år

Finn Juhl 100 år
Søndag den 29. januar fejrer Ordrupgaard Finn Juhls 100 år med åbent hus, omvisninger, konkurrencer, jazz og masser af møbler. Til foråret følger en foredragsrække.

Kom til fødselsdag, og besøg hjemmet på Kratvænget, tag med på en omvisning, lyt til jazz, gæt en stol og vind eksklusivt Finn Juhl-design eller synk ned i en Pelikan med en forfriskning fra museets café. Hedder du Finn som fødselaren, har du endda gratis adgang hele dagen.

Dagens program
Søndag den 29. januar dagen før Finn Juhl ville være blevet, 100 år åbner Ordrupgaard og Finn Juhls hus  kl. 11. I Ordrupgaards herskabshjem, skab af museets grundlæggere Henny og Wilhelm Hansen, indbyder udstillingen Hvad nu hvis ….. med Finn Juhl-møbler side om side med de oprindelige møbler til en leg med tanken om, at den unge arkitekt Juhl fik lov at placere nogle af sine sofaer, lænestole og borde i familien Hansens hjem.

I Finn Juhls hus er der fra kl. 12 og hver halve time frem til kl. 15.30 en omvisning à 15 minutter (for op til 10 personer af pladshensyn). Kl. 14 er omvisningen på engelsk.
Der er afgang fra museets foyer med omviseren efter først-til-mølle-princippet.

Dagen igennem kan museets yngste gæster deltage i tegnekonkurrencen Mit hjem. De voksne kan være med i Find Finn-konkurrencen, der udfordrer til grundig gransken af ens Finn Juhl-viden.

En jazzkoncert med Pelle Fridell Ensemble begynder i Café Ordrupgaard kl. 16, lige efter at de tre vindere af Mit hjem-tegne-konkurrencen* og vinderen af Find Finn-konkurrencen** kåres i caféen. 

Dagens mand
Finn Juhls hus på Kratvænget 15 er et skoleeksempel på, hvad Finn Juhl står for som arkitekt og møbeldesigner. Det blev bygget i 1942, og ligger placeret på en 1700 m² grund, der støder op til Ordrupgaards park. 

Finn Juhl udviklede husets arkitektur indefra og ud. Facaderne var sekundære i forhold til de indre rum. Finn Juhl havde en excellent sans for samspillet mellem husets rum og mellem rummene og de ydre omgivelser, haven og skoven. 

Huset komplet med møbler, kunst og andet indbo blevet givet i gave til staten efter Finn Juhls død og har siden 2008 været en del af Ordrupgaard. Det er offentlig adgang i weekender kl. 11-17. I anledning af 100 året er huset også åbnet om eftermiddagen i februar tirsdag-fredag kl. 15-17.

*Tegnkonkurrencen Mit hjem er for museets yngste gæster mellem 6 og 16 år. **Konkurrencen Find Finn for museets voksne gæster.

For yderligere oplysninger kontakt: Line Lærkholm-Bengtsen, presseansvarlig Tlf.: 39 96 04 74 eller limalb@ordrupgaard.dk

Læs mere om huset, dets arkitektur og indretning, samt Finn Juhls virke og værk her på Ordrupgaards hjemmeside: Finn Juhl


Finn Juhls hjem er åbent weekender og helligdage kl. 11 – 17. I juli og august er åbningstiden udvidet til tirsdag – fredag kl. 15 – 17. Adgangskort fås i museets foyer.

Journalister, der ønsker at skrive om Finn Juhls hjem, bedes henvende sig til presseansvarlig Line Lærkholm-Bengtsen og for at få en aftale. Skriv til limalb@ordrupgaard.dk 



 

Ordrupgaard     Vilvordevej 110     2920   Charlottenlund     Telefon: 39 64 11 83 kl. 9.00-12.30     Fax: 39 64 10 05     Mail: ordrupgaard@ordrupgaard.dk     Kolofon & C